sang,tale og performance coaching

Jeg er uddannet tale og sang coach fra Klaus Møller voicestudie, med baggrund i de sidste nyeste teknikker og den nyeste videnskabelige viden om stemmens funktion og anatomi og hvordan vi kan træne den optimalt.

Jeg kan lære dig at bruge din. stemme på en sund og naturlig måde, og finde den stemme som du er født med , så du ikke lyder som alle andre men som.dig selv. på den Aller bedste måde. En god sanger eller taler har en stærk, fleksibel og udholdende stemme, der ikke går i stykker fordi den bruges, og som tillader performeren at have sit eget personlige udtryk uden at blive en kopi af alle andre. For at turde vise dig og sin stemme frem skal der mod til. Jeg kan give dig teknikker til at føle dig sikker og have selvtillid med det du gør og den du er hver gang du skal performe.

  • Vil du blive en stærk taler og formidler

  • Vil du kunne variere din stemmes kraft, fylde og styrke

  • Kunne ramme og synge både høje og dybe toner rent og med både power og sårbarhed

  • Kunne synge rock, pop, viser, blues, country

  • Vil lære at tale og synge så man forstår alle ord

  • Vil stå stærkt med din performance eller tale

  • Kunne tale og synge længe uden at stemmen går ned eller du bliver hæs

  • Vil lære hvordan du formidler og fortolker en tekst eller en sang

  • Lære hvordan du selv holder din stemme ved lige og forbedrer den med træning og kan arbejde selvstændigt med nye sange

BLIV EN STÆRK PERFORMER MED ET PERSONLIGT UDTRYK

ANATOMISK FUNDERET SANG OG TALE TRÆNING

Den måde jeg underviser på, tager udgangspunkt i stemmetræning som en model af stemmen. En model fremfor en metode. En metode skaber en bestemt måde at synge på, hvilket betyder at du måske kun bruger stemmen på en bestemt måde. En model arbejder med stemmens mange muligheder og anatomiske funktioner. Altså hvordan er en stemme bygget op anatomisk og hvad skal der til for at du kan udvikle din stemmes fulde potentiale og få den lyd som du ønsker, så du kan arbejde optimalt i forskellige genrer og bruge stemmen på mange forskellige måder.

FIND DIN EGEN PERSONLIGE LYD

Når du i “ gamle dage” gik til sang , gik du ofte hos en sanger du gerne ville lyde som, og lærte ved at efterligne det han eller hun gjorde.. Idag ved man meget mere om hvad det egentlig er der sker ,når du synger / taler og hvad der skal til for at frembringe en bestemt lyd eller tone. Så vi kan målrette undervisningen til at ville frembringe helt bestemte lyde.

De værktøjer der tages i brug i undervisningen er direkte brugbare og foreslår ikke at du skal efterligne, men snarere øve konkrete funktioner i din stemme som vil forbedre, udvikle og vedligeholde dit instrument. Din stemme bliver fri og naturlig. En god stemme har 2 dele bas og en del diskant og er stærk , fleksibel og udholdende. Og så er den din egen. Præcis så smuk som DIN stemme er .

Du skal altså finde DIN personlige lyd og ikke lære at lyde som en anden. Det betyder ikke, at du ikke kan lade dig inspirere af en sanger du holder specielt meget af, men du kan lære at afkode, hvad det egentlig er han / hun gør, og vælge hvornår du vil bruge den teknik eller ej. Når din stemme er fri og ubesværet, kan du selv bestemme hvordan du ønsker at fortolke en bestemt sang eller tekst uden blive “tvunget “ ind i en bestemt måde, fordi du er begrænset af dårlige vaner eller uhensigtsmæssig brug af stemmen.

DIN STEMME KAN TÆNKES SOM ET BLÆSEINSTRUMENT

Teknik og øvelser er redskaber til at mestre din stemmes forskellige funktioner. Du kan tænke din stemme som et slags blæseinstrument. Stemmen skaber lyd når stemmelæberne vibreres af udåndingsluften. Du skal derfor lære at mestre “sangeråndedrættet” og lære din stemmes forskellige svingningsmuligheder at kende. Gennem træningen tilbydes du konkrete værktøjer, til at få stemmen til at gøre det du ønsker den skal, så du kan bevæge dig fleksibelt igennem mange stilarter, og kan tage et valg om hvordan du vil lyde, så det er dig der bestemmer, og ikke eventuelle fysiske begrænsninger eller vaner du har tillagt dig. Du lærer at synge forskellige stilarter, hvad enten, du er til pop, rock, viser, country, musical, eller en klassisk sang. Du lærer at indstille strube, kæbe , tunge osv. så lyden bliver ubevsæret og fuld af klang med masser af overtoner.

BYG DIT INSTRUMENT; LÆR AT SPILLE PÅ DET OG TILSIDST AT KOMMUNIKERE OG UDTRYKKE DIG GENNEM DET

Hvis du er musiker får du et instrument i hånden, men som sanger og taler skal du først bygge dit instrument (stemmen er bygget op af flere enheder der skal fungere sammen); derefter kan du lære at spille på det ( træne og styrke det , så det bliver stærkt, fleksibelt og udholdende) og til sidst når du kender dit instrument , har øvet dig på at bruge det, kan du kommunikere/udtrykke dig frit og ubesværet igennem det. “Performance magien” opstår når du kender dit instrument så godt at DU kan udtrykke dig igennem det uden at blive blokeret på vejen.

Den træning som jeg underviser i er effektiv og brugbar og gennem træningen bliver du med garanti en bedre sanger og taler og vil finde en vej til at kunne blive ved med at udvikle dig.

Kontakt mig hvis du har brug for træning og eller du lige skal have pudset en sang af inden en optræden. Jeg arbejder med både professionelle performere og dig som lige er begyndt .

Du er velkommen præcis som du er. Glæder mig til at møde dig.